Produkter

Tallykey TCC ladestander

Tallykey har lanceret en enkel og fleksibel ladestander til elbiler.

En ladestander kan forsyne 2 elbiler og har et intuitivt brugerinterface.

Man tilslutter kablet og starter opladningen via sin mobiltelefon. Opladningsstatus indikeres vha den pulserende lysstribe i toppen. Når lysstriben lyser konstant, er bilen fuldt opladet.

Mads Miltersen Design har deltaget i design og udvikling af standeren.

GreenLock

Greenlock DataLock er et sikkerhedssystem til computere. Det består af to dele: En USB-dongle og en trådløs beacon. USB-donglen tilsluttes computeren, og den lille beacon, bæres på brugeren f.eks. i lommen. Når brugeren går væk fra computeren, låses denne automatisk. Smart og enkelt.

Mads Miltersen design har stået for design og konstruktion af plastdele til produktet.

Se mere på https://greenlock.dk/

GreenLock, dongle og beacon

L-bow albuegreb for Randi A/S

Serie af albuegreb til montage på eksisterende dørgreb.

Vigtigheden af god håndhygiejne er blevet åbenlys. De ting, der berøres af mange menneskers hænder er en potentiel kilde til spredning af virus og bakterier. En af disse ting er dørhåndtag.

Denne problemstilling inspirerede Mads Miltersen til at designe et smukt og enkelt greb, som gør det muligt at åbne og lukke en dør ved brug af albuen i stedet for hånden.  

L-bow grebet er støbt i plast i ét stykke og klikker nemt på eksisterende dørgreb. Montagen kan udføres på kort tid af de fleste mennesker. Det er ikke nødvendigt at tilkalde håndværkere eller finde værktøj frem.

Fra starten har fokus været på at udvikle et greb til offentlige institutioner, hospitaler og plejecentre, men albuegrebet kan også være en stor hjælp i køkkener, værksteder, private hjem og andre steder, hvor man kan få brug for at åbne dør, uden brug af hænderne.

Det nye produkt er udviklet udelukkende ved hjælp af 3d cad software kombineret med 3d printede modeller til vurdering af design og funktioner. Det krævede ca. 30 forskellige modeller at nå frem til det endelige design. Den hurtige udveksling af cad filer og computergenerede illustrationer mellem Randis udviklingsafdeling og Mads Miltersen Design, gjorde det muligt at udvikle produktet i løbet af kort tid og helt uden behov for fysiske møder.

Se video fra Randi A/S her: 

Randi Line L-Bow

Jydepejsen A/S

Mads Miltersen Design har tegnet brændeovne for Jydepejsen A/S siden 1998.
Målet har hele tiden været, at skabe brændeovne, som er mere møbel og mindre maskine. Fokus ligger på enkel betjening og produktionsvenligt design.

Se mere om produkterne på www.jydepejsen.dk

Aluminimo, et samarbejde med Aluparts

Aluparts og Mads Miltersen Design samarbejder om udvikling af nye innovative produkter i aluminium. Se mere her: https://aluparts.dk/egne-produkter-i-aluminimum/ 

Egholm A/S, Udvikling af redskabsbærer

Mads Miltersen Design har deltaget i udviklingen af Egholm 2200 serien fra første ide til det færdige produkt. Egholm maskinen indeholder mange nye innovative løsninger, der gør arbejdet hurtigere og lettere for brugeren. Se mere her: https://egholm.dk/ 

Konkurrenceforslag: Bycykel til København

Robust konstruktion og dynamisk design
Stellet er lavt og kompakt for at lette af- og påstigning og
sikre størst mulig stivhed i konstruktionen.

Integreret kurv giver mulighed for at opbevare taske, småindkøb, vandflasker m.v.
Kurven er placeret foran, så man hele tiden har sine ting under opsyn.

Cyklen har integrerede LED lygter i forskærm og bagskærm.

Cyklen er forsynet med RFID tag som, gør det muligt at registrere hvilken cykel der står parkeret hvor og følge cyklens brugsmønster.

Alle cyklens dele fremstilles specielt, så der ikke er mulighed for at stjæle delene og anvende dem på almindelige cykler.
Konstruktionen er enkel og servicevenlig.

Kirk Electronic

Mads Miltersen Design har gennem mange år deltaget i udvikling af nye produkter og tilpasning af eksisterende for Kirk Electronic. Se mere om Kirk Electronic her: https://kirkelectronic.dk/

Shell

Mads Miltersen Design har i samarbejde med Skaarup & Jespersen a.s. udført ombygning og ny indretning af Shell stationer i hele Danmark.

Dertil kommer design af diverse udstyr og skiltning samt udarbejdelse af håndbog til brug ved ombygninger og nybygninger. 

Neoline/Ultraline

Mads Miltersen Design har hjulpet med design og produktudvikling af det avancerede LED armatur Neolight for Neoline/Ultraline. 

Armaturet har justerbar lysgeometri og avanceret elektronisk styring.

Kinco Corporation

Mads Miltersen Design har hjulpet Kinco Corporation med udvikling af div. tilbehør til transportbranchen. Se mere om Kinco her: http://kinco.dk/

Dexa Wave Energy

Mads Miltersen Design har deltaget i udviklingen af Dexa Wave Energys koncept for bølgekraft. 

dexa illustration a 080908 RGB

Mikado urnen

Mads Miltersen har designet og udviklet en biologisk nedbrydelig urne.

Urnen er forsynet med silkebånd til brug ved nedsættelsen.

Urnen forhandles af Tommerup-Heilskov. https://tommerupheilskov.dk

Fourges

Mads Miltersen Design har designet en high-end emhætteserie for Fourges med henblik på salg i USA. 

fourges